En rædselsfuld personundersøgelse
I går havde været ulidelig fordi jeg skulle til "personundersøgelse" hos
Kriminalforsorgen i Glostrup. Det var en ydmygende og meningsløs to timers
samtale med en bedrevidende og underligt nok samtidigt uviddende
socialrådgiver, som Anklagemyndigheden havde bestilt, og havde de facto
havde til formål at facilitere at jeg blev dømt.
Der var én eneste person, som både tilbød mig at tage med til undersøgelsen
for at støtte mig moralsk og også psykisk, og den samme person var den
eneste, der ønskede mig held og lykke, og hvis tilbud som bisidder gjorde at
jeg kunne udholde at møde op i deltage i den skueproces, som
personundersøgelsen var en del af. Uden denne persons støtte havde det været
tvivlsomt om jeg var dukket op.
Jeg var så angst og utilpas da jeg tog afsted om morgenen, at jeg måtte forbi
Sundbyvester Plads og lave pullups, for at kunne slappe af; det blev til ti
pullups, hvilket var det højeste antal jeg havde lavet siden jeg gik i
gymnasiet. Og det var teknisk korrekt udførte pullsups, jeg hang ikke og
dinglede som et vissent blad i vinden, som man nogen gange så folk udføre
øvelsen.
Jeg mødte op i god tid og efter at havde siddet og ventet i få minutter kom
den venligt smilende socialrådgiver hen og tog i mod mig. Hun var tydelig
usikker og talte en smule stammende og febrilsk. For en gans skyld var jeg
klart mere rolig og afslappet end den formynder, der skulle ydmyge og
fornedre mig, og jeg sad med foldede hænder i skødet, tilbagelænet på
stolen, mens jeg holdt øjnkontakt med Anne og smile igen på de rigtige
tidspunkter.
Jeg vidste jo godt at socialrådgiveren ikke havde sat sig ind i min
omfangsrige sag og selv om hun gjorde en dyd ud af at fortælle mig at hun jo
var neutral og kun gjorde det som Anklagemyndigheden havde bedt hende om, så
vidste jeg godt at det var løgn. Hun var, ligesom Retspsykiatrisk Klinik og
Retslægerådet, på Anklagemyndighedes side, ikke min.
At Anne, som socialrådgiveren hed, var partisk og negativt forudindtaget,
blev bekræftet under undersøgelsen, da hun sagde, "Når du får en dom, hvad
foretrækker du?". "Jeg foretrækker frifindelse", svarede jeg. Det mente Anne
dog ikke var realistisk; hun sagde at jeg blev dømt og gentog spørgsmålet.
Men hun hjalp mig dog en smule, idet hun lagde ud med "viil du helst have en
betinget dom eller ind og afsone?", hvortil jeg svarede, at jeg selvfølgelig
ville foretrække en betinget dom, fordi jeg selvfølgelig ville have mest
mulig frihed.
Med andre ord var personundersøgelsen en tåbelig farce, hvor jeg va dmt på
forhånd af en tydelig usikker socialrådgiver, som ikke havde sat sig ind i
min sag. Jeg prøvede at få Anne til at forstå, at jeg ikke havde noget valg
end at sende min roman rundt, når nu jeg på det tidspunkt sultede, snart
blev hjemløs igen og igen fremtidsudsigter havde pga. en behandlingsdom uden
længestetid for noget jeg aldrig havde fejlet.
Den påtagede medfølelse Anne havde demonstreret et par gange under
undersøgelsen udeblev. Hun forstod ganske enkelt ikke hvor fatalt det var at
få en så alvorlig kronisk fejldiagnose og få ens livs- og eksistensgrundlag
revet væk. Ingen empati dér. Men der var også noget positivt ved
undersøgelsen, nemlig at jeg fik korrigeret det vrøvl, der stod i
domsudskriftet fra 2018. Jeg havde aldrig læst det makværk, men det burde
jeg have gjort, for der var så mange og grelle fejl i det, at jeg havde
svært ved at forstå det.
Jeg var blevt dømt på et helt forkert grundlag i 2018, og i en grad at det
burde tages helt om. Hvor var det skammeligt, at man i Danmark kunne dømme
et menneske på den ene faktuelle fejl efter den anden. Det fik jeg heldigvis
korrigeret sammen med Anne, som skrev det korrekte forløb ind i min sag. Det
var trods alt positivt.
Det var svært at tage Kriminalforsogn og retsvæsen alvorligt, når der var så
mange forkerte oplysninger, der lå til grund for (døds)dommen i 2018. Anne
kunne eksempelvis ikke se nogen steder at jeg i 2016 var blevet idømt en
behandlingsdom på fem år, igen for samme fejldiagnose. Det var helt bizart
og Anne fik da også røde kinder et par gange, når jeg måtte korrigere det
vrøvl hun læste op.
Til aften måtte jeg også forbi Sundbyvester Plads og lave nogle flere
pullups, men denne gang blev det kun til 7, 4, 4 og 3. Det var lige meget.
Alt, der kunne få mig til at slappe af, måtte forsøges.
Det var nu ikke et helt år for mit vedkommende. Fordi jeg lagde det til
dels i sommerferien. Men der var jo et semester der gik med det. Og det
resulterede i en artikel senere hen.
Ja. Ja, det kan jeg godt se du havde skrevet noget forsknings...
Ja.
Er det ikke det der forskningsaspekter, eller hvad? Eller er det mig der
ikke ved hvad det betyder? Nu spørger jeg fordi jeg ikke rigtig kender
noget til det. Er det meget normalt at man tager sådan nogle
forskningsår inde i sit studie?
Det er et godt spørgsmål. Så normalt er det ikke. Vi var nogle stykker
der gjorde det kan jeg huske.
Ja. Gør man det for at... Altså er det fordi man står bedre når man
bliver uddannet? Eller gør man det fordi man har en særlig interesse?
Eller hvad gør man det for?
Altså jeg gjorde det udelukkende af interesse. Dengang var vi ikke klar
over det der med fireårsreglen, som kom senere hen. Som gjorde at det
blev presset på konkurrencen. Så jeg gjorde det bare fordi det var fedt.
Det var først senere hen ja. At folk begyndte at tage sådan noget for at
klare sig bedre i konkurrencen med de andre på studiet.
Okay. Spændende. Og så blev du så uddannet...
Hvor har du været uddannet?
Altså uddannet som det er?
Efter det der vi kalder TULUS. Et års det hedder det KBU nu. Det var i
2010
Og blev du helt færdig?
Helt færdig, ja.
Og er det det man kalder praktiserende læge?
Nej. Der var jeg da på et hospital, et halvt år på et medicinsk og et
halvt år på en kirurgisk afdeling.
Det er sådan nogle kliniske. Man skal arbejde klinisk. På et hospital.
Men det kan også være at vi er i praksis. Men for mit udkommende. Og det
er jo noget man trækker. En lovtrækning.
Okay.
. Men så efter 2015.
Hvad sker der da? Ja. Jeg skal prøve at gøre sådan lidt kort. En
overskuelse mulig. Men altså. Det der sker til jeg. Jeg laver før 2015.
Der er jeg i gang med en Ph.d..
Ja.
Og det hele det mislykkes. Jeg får midler til den. Og jeg bliver
indskrevet og det hele. Så er det jeg finder ud af min vejleder han har
ikke styr på noget som helst hverken data. løn. alt der er
administrativt. Og det hele sejlede. Og så var det jeg sagde til ham.
Det med løn det var en ting. For det var en god investering for mig. Det
gjorde ikke noget at jeg ikke fik feriepenge. Eller transport. Når jeg
bare kunne starte på perioden. Men det han gjorde det var. Han smidde
forsøgpersoners data op.
Han hjæppede. Og han havde i gang i mange studier samtidig. Og helt
ordentligt. Obevarende forkert og ulovligt. Og det sagde jeg til ham.
Jeg sagde til ham jeg vælger med til det der ulovlige noget. Han havde
klang i. Jeg sagde det på en god måde til at starte med. Jamen så
affarer han det bare.
Men så var det sådan at tre dage efter jeg formelt begyndte på perioden.
Så afhylte han den simpelthen bare. Og sagde det var samarbejdsmæssigt.
Men det var det jo ikke. Jeg havde det uden mærke.
Men fordi du havde sagt ham imod det. Og i forhold til det.
Jeg var nede og læse på retsinformation. Hvordan jeg skulle gøre det.
Der kom en masse forslag til hvordan jeg skulle gøre det. Så jeg kunne
overholde loven.
Men der må være noget andet galt. Så han ikke bare accepterede det. Men
jeg anmeldte ham til statsinstituttet. Og fik faktisk ret. Men der gik
fire år før. Der kom en afgørelse. Ved at de. De sagde ja der var
blevet.
Og det kan man læse på internettet. Der ligger i deres arkiv. Afgørelsen
der. Så det var rigtigt. Men så vidste jeg jo den der PUD. Det betød
også at jeg ikke kunne blive speciallæge i Danmark. For PUD'en højt
givet mig kompensation.
For den her såkaldte 4 års regel. Men jeg var heldig. Og så alligevel
efter et halvt år. Nu er vi i 2014. Der fik jeg alligevel en
introduktionsdeling i onkologi. På Rigshospitalet.
Så gik du bare på studiet?
Er det normalt at tage et forskningsår midt i studiet?
Det var ikke så almindeligt dengang, men nogle stykker gjorde det. Jeg
gjorde det udelukkende af interesse. Dengang var vi ikke klar over den
konkurrence, der senere ville komme med fireårsreglen.
Så blev du færdiguddannet i 2010, er det korrekt?
Ja, i 2010 var jeg helt færdig.
Er det det, man kalder en praktiserende læge?
Nej, det er klinisk arbejde, primært på hospitaler. Jeg trak et ophold
på et hospital, hvor jeg arbejdede både klinisk og kirurgisk.
Så efter 2015, hvad skete der da?
Jeg var i gang med en Ph.D. og havde fået midler til den. Men så
opdagede jeg, at min vejleder ikke havde styr på noget administrativt,
og han opbevarede forsøgspersoners data på en ulovlig måde. Da jeg
påtalte det, afbrød han pludselig mit Ph.D.-forløb. Jeg anmeldte ham til
statsinstituttet og fik medhold, men der gik fire år, før afgørelsen
kom. Det kan læses på internettet i deres arkiv.
Efter Ph.D.-forløbet kunne jeg ikke blive speciallæge i Danmark, men jeg
fik en introduktionsstilling i onkologi på Rigshospitalet i 2014. Jeg
kendte en pige, der var læge på afdelingen. Den overlæge, der ansatte
mig vidste desværre ikke rigtigt noget om den her 4-års regel, som var
ret ny på det tidspunkt. Så jeg blev ansat, men da overlægen fandt ud
af, at jeg ikke kunne blive speciallæge i onkologi på grund af denne
regel, så tvang hun mig til at sygemelde mig på grund af uspecificeret
stress, så hun ikke skulle spilde tid på mig og så jeg ikke optog
pladsen for en anden.
Og så sad jeg og kiggede ud i luften i et halvt år og vidste ikke hvad
jeg skulle. Jeg havde fået en mulighedserklæring via min praktiserende
læge. Hvor hun havde skrevet det samme. Hun havde nemlig talt med hende
der. Jeg kendte fra den onkologiske afdeling. Og hun havde fortalt min
praktiserende læge.
Min praktiserende læge lavede en mulighedserklæring, hvor hun skrev, at
jeg var stresset. Hun havde talt med den pige, jeg kendte fra den
onkologiske afdeling, som havde fortalt hende, at jeg aldrig kunne blive
speciallæge i onkologi. Jeg blev indkaldt til jobcentret i København i
2015, men eftersom jeg havde fået stressdiagnosen afsluttede de mig fra
jobcentret, da jeg ikke var syg i deres øjne.
Jeg endte i et limbo, hvor jeg hverken kunne få et job eller nogen
støtte. Til sidst blev jeg tvunget på en invalidpension, hvilket gjorde
mig ekstremt flov. Jeg skammede mig over at være sat på den uberettigede
ydelse, men jeg havde ingen indtægt og var nødt til at acceptere det for
ikke at blive hjemløs. Alligevel endte jeg med at blive hjemløs
invalidpension Som jeg også er på i dag. er alt for lav. I forhold til
hvad jeg ligesom har brug for. jeg prøvede at få min praktiserende læge.
Til at lave den her mulighedsopkring om. Så hun ligesom kunne slette det
der med.
Fordi i medeltiden. har jo hentet mig til sundhedsstyrelsen. Og har
troet at jeg har kaget hendes medicin. Og har misbrugt hendes CTR-numre
fra en dag. Det lyder jo også fint. Jeg ved ikke. Det er jo lidt
kaotisk.
Men det er jo det der sker i 24-15 stykker.
Ja fordi da du. Helt tilbage har du det her med. At du skulle til at
starte den her phd.
Ja.
Som jo så går i vasken.
På grund af din der arbejde. Ja. Det er jo noget lovligt. Og han satte
det til at afskride til dig.
Og så det her. Det kommer op.
Hvor.
Altså det jeg ikke forstår det er. Hvornår kommer den her
medelvidepension ind i det. Fordi. Det at blive sygemeldt. Er da jo
langt fra sygemeldning til en pension.
Du har ret. Men det tænker jeg også. Jeg ved jo ikke om det her er en
pension eller noget. Når man siger pension. Så mener man
førstidspensioner. Men det jeg har fået. Det hedder invalidpension. Men
det er jo en forsikringsudse. Som de bare har valgt at kalde.
For kortet hedder det IVP. IVP det står for invalidpension. Men det har
ikke noget med den offentlige førstidspension at gøre. Men man kan kun
få den. Hvis man er alvorligt syg. Stadigvæk.
Men er det en som man løbende skal. Hvad vil det jeg siger. Eller er det
en der bare holder for evigt.
Det er en del. Til at starte med. Så skal man med mellemrum revideres.
Men altså. På mit udkommende nu. Fordi der er gået så mange år. Så kører
den bare permanent.
Hvordan har du det med det.
Lige fra starten af. Har jeg været ekstremt modstander af det. Fordi det
var så pildigt. Jeg skabbede mig så meget over. At jeg blev sat på den
ydelse. Fordi. Den eneste grund til at jeg accepterede den. Det var
fordi. Jeg troede at det kunne redde mig fra at blive hjemløs.
Altså fordi det gav mig en indtægt. Jeg havde ikke nogen indtægt. Så jeg
var nødt til at tage imod hvad jeg kunne. Og det der med jobcenter. Det
kunne jeg jo ikke. Det havde jeg forsøgt før. Da jeg fortalte dem om. Nu
er jeg den der. Så kunne de ikke hjælpe mig. Og så var jeg jo i sådan en
limbo. Og så var jeg nødt til at undgå at blive hjemløs.
Hvilket jeg så blev alligevel. Jeg har ikke opfyldt kravene for på noget
tidspunkt. Men jeg havde ikke andre muligheder. Og så har jeg forsøgt.
Lige siden jeg kom af med den. Og der har også været perioder i løbet af
de forgrunde år. Hvor jeg næsten skulle have repræsenteret den.
Ja. Og der har det også været. Så er der nogle psykiater. De har ikke
ville. De har ikke ville lave den erklæring. Der gør at jeg kunne få
ydelsen. På den ene side. Fordi de siger du er jo ikke syg. Du er ikke
berettiget til den. Så jeg kan heller ikke gå over til arbejde.
Samtidig.
Så det er de to ting gør at jeg bliver sådan. Nu er jeg så efter det der
forløb i rensning. Så har jeg så fået den permanent. Til det der ikke.
Så er der ikke et sted at spørge sådan noget tank ved den. Men lige fra
starten vidste jeg. Det var en af de meget meget farlige dæmpede ud at
stå i.
Fordi hvordan kan vi få den at komme ud og vandt igen.
Ja.
Altså vildt.
Fordi jeg tænker også at det jo. Det siger jeg ikke for at fornærme mig
det her. Men jeg tænker når man har taget så mange nødvendigheder.
Fordi man rent faktisk også gerne vil bruge dem. Ja ja.
Og så sidde nu. Du er jo ikke særlig gammel.
Tak det. Nå ja ja.
Der er jo stadig mange år på arbejde for mig på den front. Og så ikke
kunne bruge sin uddannelse. Det må da også være hårdt.
Jamen det har været. Det er jo derfor jeg er blevet kriminel til at
starte med. Det er fordi at jeg vidste. Da jeg blev tønslagt i 2016. Af
den her praktiserede læge. Som jeg var død for at have troet til.
Diagnose om. Det var rent faktisk det jeg troede til at gøre.
Efter at jeg var i byretten og landsretten. Og i det psykiatriske
patientkvalif. Og det gjorde jeg. Velvidende. Jeg var jo desbær på det
tidspunkt. Men jeg vidste at. Da hun tvangte det af mig på røde papirer
i 2016. På grund af den her diagnose. Som jeg ikke lød af.
Så vidste jeg jo allerede på det tidspunkt. At det var en katastrofe.
Jeg vidste at jeg hølte en flødeslån på mig. Hvad var det for en
diagnos? Hvor endte jeg på? Så er det sådan en akut psykose. Altså hvor
jeg er psykotisk. Og til fare for andre. Eller mig selv. Det skyldes at
jeg var hos hende.
Og bad hende om at få ændret den her mulighedserklæring. For jeg var
træt af at sidde. Efter et halvt år sidder jeg hjemme. Og
mulighedserklæring. Det var derfor hun blev rød på mig. Da jeg kom og
insisterede på.
At hun lavede mig om.
Det havde jeg gjort tidligere.
Men så blev hun rød. Og afsted kom den her diagnos. Den hed kronisk
paralys psykose.
Okay.
Så det vil sige. Hvis man skulle gøre det sådan. Helt kortagtigt. Vil
det nærmest sige. Fordi du skulle starte med at lave det her. Nu var det
ikke en POD. Hvad var det der kom efter din POD?
Nå ja. Onkologisk.
At det startede med det. Hvor hun jo egentlig. Svinger dig til
sygemelder. For at du vil have den her. Mulighedserklæring. Og
samarbejde. Manglende samarbejde. Har jeg lyst til at sige. Med
jobcenteret. For de afviser dig. Og din læge ikke vil ændre den.
Så det er faktisk der det begynder at rulle?
Ja. Det er helt korrekt forstået. Det er lige præcis det.
Okay.
Nu vil jeg sige alt på efter. Men hvorfor var det. At hun bad dig om at
stresse. Og sygemelderen med stress.
Jamen. Jeg tror det var fordi at. Onkologisk afdelingen. De fik den idé
at jeg skulle i sygemeldelsen. Men de havde brug for hende som
praktiserende læge. Til ligesom at lave den erklæring. Det kunne de ikke
selv lave. Så de lavede ligesom et samarbejde med hende.
Og så var det på grund af den her 4 års regler. Med at. Du skulle have
den her uddannelse.
Som ikke kunne lade sig gøre på grund af 4 års regler. Ja. Og det har
jeg også. Det er sådan noget jeg har forsvaret for også. Det var lige
uforsigtigt at skrive noget til mig også. Men det er præcis derfor. Det
var skidtet tid at have mig ansat der. Fordi jeg ikke kunne blive
specielt lægen.
Hold da op.
Ja.
Jamen det lyder jo. Altså. Det lyder jo som et kæmpe svigt. At der er
sådan nogle døre. Der er blevet smækket i hovedet på en.
Ja den her regler blev indført lang tid efter jeg startede på
studiet,man kan jo sige det med tilbagevirkende kraft. Men det er det
alligevel for sent. Fordi jeg var så langt inde i studiet på det
tidspunkt. Jeg kunne ikke vælge om for så havde jeg gjort det.
Altså jeg ved godt vi er klædt med at fortsætte. Men hvis man ikke havde
lavet det der forskningsprojekt.
Vil du så have kunne. Altså med de 4 års regler.Så ikke have trådt i
kraft der.
Altså hvis jeg har fået ph.d.en eller hvad.
Ja.
Så ville jeg fået merit for den. Man kunne få merit for netop sådan
noget der. Altså ph.d.en. Så derfor var det sådan dobbelt ærgerligt. Og
jeg havde også brugt et år af 4 års regler på. At forberede mig på
ph.d.en. først.
Men havde du på noget tidspunkt overvejet. Om du skulle uddanne dig til
noget andet. Eller om du skulle arbejde med noget andet. Altså for
ligesom at komme ud af den der invalide pension der.
Ja og ja. Jeg har søgt virkelig mange. Altså jeg har søgt igennem årene.
Mere eller mindre alt. Men jeg har ikke kunne. Altså nu har jeg jo
senest forsøgt at blive podere.
Ja.
Og det kan jeg ikke. I dag det forsøgte jeg. Så begyndte jeg at lukke
ned for det. Og mine straffer til. Så jeg ikke ser lidt pæn ud. Og fra
det tidspunkt jeg søgte. Var jeg jo stadig lidt produceret som
psykotisk. Altså jeg havde ikke nogen hovedstændighedssystem. Så det var
fuldstændig omsorgs.
Men jeg har forsøgt alt muligt. Jeg har lavet en masse frivillige
arbejde også. Jeg har forsøgt det. Men der er ikke noget der gider at
have mig. Altså jeg har forsøgt at hjælpe ældre med EDB.
Ja. Jeg har lavet en masse andre frivillige ting.
Efterfølgende også. Så fordi min eneste formål har været. At komme i
beskæftigelse. Sådan har det hele tiden været. Prøv at se det lige ud.
Der er ikke noget job der ikke er fint nok til mig. Jeg skal bare være
beskæftiget. Så det har jeg forsøgt lige siden.
Men er det fordi. Når de så indhandler din straffeattest. Så kan de se
den plads der er. Eller er det fordi.
At du går ind som en validpension. Så kan folk jo også godt tænke. Hvor
tør vi er.
Nå ja. Jeg tænker jo stadigvæk lige. Så sagde jeg. Ja det ved jeg
faktisk ikke. Jeg tænker bare du må være der for. Og så må jeg jo
faktisk heller ikke. Jeg tror ikke jeg må tjene. Det er jo også en ting.
Jeg må ikke tjene noget. Nej det må man nok ikke.
I 2017 blev jeg tvunget til at følge en specialist i psykiatri, Henrik
Jurlander, fordi Sundhedsstyrelsen mente, at jeg var psykotisk.
Specialisten erklærede dog, at jeg ikke var psykotisk, og at der ikke
var noget til hinder for, at jeg kunne fungere som læge. Desværre havde
de allerede frataget mig min lægeautorisation i 2016, fordi de troede,
jeg var psykotisk, hvilket senere blev forstærket af en dom.
I 2017 kunne jeg faktisk arbejde som læge .
M Har du fået automatiseringen på plads? Eller er det stadig ikke sket?
Nej, de insisterer hele tiden på, at jeg er psykotisk, så de har
frataget mig den mulighed. Det var deres begrundelse i et par år, og
senere brugte de min dom som grundlag.
Det hele startede dengang, men husker du, hvornår det præcist skete? Var
det tilbage i 2014 eller måske i 2016?
Det var i 2016,
ja. Og hvad med pensionen? Ønsker du at fastholde den, eller vil du
hellere forsøge at komme tilbage i arbejde?
Alt i alt har det været en hård kamp. Jeg har altid ønsket at arbejde og
bruge min uddannelse, men har været fanget i systemets fejl og
misforståelser. Det har været ekstremt frustrerende og ført til
desperate handlinger fra min side, men alt jeg nogensinde har ønsket, er
at kunne arbejde og bidrage til samfundet.
Alt, jeg ønskede, var at arbejde. Jeg har ikke været perfekt, men jeg
har altid ønsket at bidrage. De troede endda, at min ADD-diagnose og den
medicin, jeg nu tager (Concerta), var et misbrug, og at jeg blev
psykotisk af den. De ændrede deres forklaring, når det passede dem. Men
jeg tager stadig Concerta, og ja, jeg er åbenbart "psykotisk" ifølge
dem.
Det virker desperat. Det føles som om, de bare vil skubbe mig væk. Der
er en lang udredning, som Peter Janssen har lavet om mig. Det kunne
måske være en god idé at dele den med psykiateren, så hun kan kigge det
hele igennem.
Jeg ved godt, at du har givet os tilladelse til at kontakte folk, men
det ville være godt at få det skriftligt. Så kan vi lægge det på sagen
og følge op med ham eller en anden, du foretrækker.
Ja, Peter Janssen har en lang historie med min sag.
Til sidst vil jeg gerne nævne, at jeg har skrevet en tekst, som indgår i
min roman. Den omhandler korrespondancer med myndigheder, fra en tid
hvor jeg var underlagt behandling uden retsgyldig grund. På det
tidspunkt var jeg desperat. Jeg havde gjort politiet og
anklagemyndigheden opmærksom på det, inden jeg sendte teksten ud igen.
Jeg har været fastlåst i to år, uden at det har gavnet nogen. Det føles
som om, de forsøger at presse folk til bristepunktet.
Nej fordi de insisterer på at jeg er psykotisk hele tiden.
Og så er de frataget af den.
Ja på det grundlag. Efterfølgende var der brug af min dom selvfølgelig.
Men før det. Det startede altså med i et par år. Der var deres
begrundelse.
Okay.
Kan du huske hvornår den blev. Altså var det tilbage i 2014. Eller var
det i.
2016.
Og den her med en valide pension. Eller vil du hellere have den eller
blive ved pænt.
Nej jeg bliver ved pænt. Er det i 2015 du får den. Ja.
Godt.
Det er sikkert en rutsjebagentur. Du holder igen.
Og jeg er jo ikke psykotisk på nogen måde. Og det er jo også det Peter
Janssen har skrevet. Retssykehederens og hans forgængere. Jo. Så det
virker lidt desperat for mig. Det er som om det bare gerne vil. Sparke
mig til hjørnet på den måde. Ja for det er jo.
Det er jo en lang.
Hvad hedder det. En han har lavet Peter Janssen. Hvor han virkelig får
beskrevet. Hvorfor du er. Og det er jo også den jeg tænker der skal
lægges med. Til psykiateren. Ja tak. Så hun kan kigge det igennem.
Og jeg tænker også at. Jeg ved godt du har givet os vores samfølge. Til
vi må kontakte.
Men vi vil jo godt lige have det på skrift. Ja selvfølgelig.
Så kan vi også lægge det ind på sagen. Men så er det så vi kan kontakte
ham. Eller hvis du hellere ham Henrik. Jeg ved ikke hvem du foretrækker.
Jo jo. Det virkelig det Peter Janssen.
Godt. Så det var dit CV. Dit skoleforløb. Dit arbejdsforløb. Og jeg
håber godt. Du kommer i arbejde på et eller andet tidspunkt.
Tak for det.
Jeg arbejder jo på det også.
Men det er jo lokalt at få den igennem institutionen. Nu bliver en ny
sigtelse kommet. Jeg ved godt du skal ikke have en holdning til det. Men
jeg må godt have en holdning til det. Og så at sige at. Det er jo
bekrigeligt. Fordi det gavner ikke nogen.
Da jeg har skrevet den der tekst rundt. Så var det altså en
myndighedskorrespondence. Som indgår i min roman som jeg laver. Og jeg
har skrevet den. Fordi jeg var på det tidspunkt underlagt med
behandlingslov. Uden lækstetid. For noget jeg aldrig har frettet. Eller
modtaget behandling for.
Så på det tidspunkt var jeg rimelig desperat. Og jeg havde sagt det til
politiet. Og anklagede myndighed. Før jeg sendte den rundt igen. Altså
jeg ved ikke hvad jeg skal gøre godt for. Men så får jeg fikset det i to
år.
Hvad hjælper det samfundet. Hvad hjælper det mig. De kan jo ikke løbe
fra hvad de har gjort. Det er jo velbeskrevet hvad de har gjort. Hvad
jeg så har lavet i fortiden. Det er hvad det er. Men lige den her. Den
er jeg godt nok lidt på tørne over.
Fordi det er jo stadigvæk. Det synes jeg er i nærmeste fattigdom. Det er
godt at jeg. Jeg er sådan en ny dud med det her. Det er jo ti år gammelt
det her. Det holder bare godt. Og jeg får faste bud. Hvor meget skal man
presse folk.
Men det er bare min holdning.
Jeg kan godt forstå boligmæssigt. Er du også lidt udfordret. Det skal vi
også ind på.
Så det kommer vi også til.
Men skal vi prøve at gå lidt videre. Det kan jo godt være der kommer et
eller andet. Så vi lige hopper tilbage til beskæftigelsesdelen. Hvor er
situationen?
Jeg har et lejet værelse. Og det har jeg kontrakt på. Og det har jeg
kontrakt på. At jeg har tid til at møde 1. februar i år.
At jeg har tid til at møde 1. februar i år. At jeg har tid til at møde
1. februar i år.
Og så har jeg fået et tilsavn om. At jeg kan få det forlænget en måned
til 1. marts. Men jeg skal have en kontrakt på det år.
Men jeg skal have en kontrakt på det år. Det arbejder jeg på. Det
arbejder jeg på.
Men det må da også være en stressfaktor. Hvis jeg ikke vidste hvor jeg
skulle bo 1. marts.
Det er det også.
Jeg søger meget aktivt. Jeg er medlem af to boligselskaber. Jeg er på
listen. Men det er meget urealistisk. Jeg får en rigtig lejlighed.
Så det jeg samtidig gør, det er at søge værelser via boligportal.dk og
så en der hedder findmehomemade.dk
Fordi det er mere realistisk at søge værelser.
hvor søger du?
alt på hele Sjælland. . Fordi at jeg har jeg har fået ud til det
netværk,
og så mister det ligesom igennem. Men det betyder meget for mig, når jeg
har fået nyt netværk fra Amager, hvor jeg bor. Og det vil jeg så hvis
jeg skulle flytte til Lange Land eller sådan noget, Lolland lige nu. Så
vil det altså virkelig være
udlæggende for mig.
Men lige nu har du selv fundet den her værelse, du bor i.
Ja.
Er det en lejlighed, eller er det et hus? Det er et hus.
som der er tre værelser, der bliver udlejet til forskellige folk. Og jeg
lejser et af dem. Det er 4.000 kroner måden, jeg giver.
Og trives du med de andre, der bor der?
Ja, det er stille og roligt. Det er en indre, der bor der, som vidst nok
studerer eller arbejder, men han er aldrig rigtig hjemme. Det er kun os
to, der er der faktisk i overstillingen.
Det er da meget rart, er det ikke det?
Jo, jo. Det er stille og frøligt.
Og ved du, altså nu sagde du, at du kunne få forlængelse til 1. marts, ,
altså hvad skal der ske efter 1. marts?
Jo, det er et godt spørgsmål. udlejer er i gang med at renovere huset.
Det er faldefærdigt med skimmelsvamp og vinduer, der ikke kan lukkes.
Men altså, i forhold til, hvad jeg har prøvet, så er det jo seriøst.
Hvor stort er det værelse
Det passer måske meget på det her rum, faktisk.
Der er lige plads til en ting,
og et skab, og... Ja, jamen, der er masser. Jeg har bare ikke grund til
det. Ja, der er en seng, det var møbleret, med en seng og en lille
skrivebord og en stol, og et skab, for jeg har ikke penge til møbler.
Nej. Men det er også, hvad jeg har brug for.
Perfekt. Ja.
Og hvad så, hvordan, hvad bruger du så tiden på, når du er der? Laser
du?
Ja. Og tænder fjernsyn?
Nej, jeg har ingen møbler eller fjernsyn,
jeg har brug for mine møbler. Det jeg gør, der er sådan en værnsøde, der
hedder MMA. Det står på maskinen Amage
svær psykisk syg, så er jeg jo nødt til at komme nogle steder. Men det
er et fedt sted at være. Jeg har været vant til at være et værtssted i
Topskog, også i Socialpsykiatrien, hvor der er død og sygt, men der har
ikke nogen andre muligheder. Men nu, det er det sgu et fedt sted.
Og det er altså et kreativt værtssted. Altså, jeg er i gang med at holde
trådene i øjeblikket. Ja. Jeg er også i gang med at skrive for dem.
Hvad kan maskinen?
Ja, maskinen. Maskinen Amager. Hvad? Det er faktisk en udstræk af noget,
altså en tilsvarende kvalitet i værtsstedet ude på Sankt Hans. Øhm...
Som kan noget, altså... Som er brugerstyret, men jeg tror, det der er
unikke ved det,
at det er... Altså alle, der er ansatte, at de har haft det på løbet af
psykiatrien. Og der kommer mange, der er både svært psykisk syge, men
også nogle, der er velmedicinerede. Og så er der nogle, der har større
ressourcer, og der kan andre ting der. Jeg kan normalt, i offentlig
regering,
altså, jeg kan lave sådan websider, jeg kan skrive tekster, og jeg kan
lave stole, og man kan male, man kan gøre alt, hvad man har lyst til,
altså, og det er frie rammer.
Og det er uden hverdag?
Ikke endnu, desværre, men fire dage om ugen. Så der er jeg ude hver dag.
Okay. Det er meget vigtigt for mig, at have en rutine, hvor jeg står op
morgen, går i bad, og så ud af døren. Og det passer perfekt. Det er for
at få ud til klokken
sygt. Mellem 16 og 19 afhængig af dagene. Så er der noget. Så er der
også, altså også
socialt, vil du også godt fylde op.
Ja, det er virkelig et unikt og godt sted. Ja, det skal man da lige
huske. Ja.
Din bolig, inden du flyttede derud på Amager,
hvor boede du da? Jeg kunne læse, du havde en bolighed på et tidspunkt.
Ja, altså i Svulnhulmen, der var jeg. Fra
jeg tror 1.
1. november til 1. december boede på Svulnhulmen. I nathabæret.
Her er en renskrevet version af din tekst:
Jeg kan godt forstå, at du er udfordret på boligsituationen. Det er
noget, vi også skal tage fat i. Lad os prøve at gå videre. Vi kan altid
vende tilbage til beskæftigelsen, hvis der dukker noget op. Hvordan ser
din boligsituation ud lige nu?
Jeg har et lejet værelse, og jeg har en kontrakt på det indtil den 1.
februar i år. Derudover har jeg fået et tilsagn om at kunne forlænge
lejemålet en måned til den 1. marts, men jeg skal have en længere
kontrakt på plads. Det arbejder jeg på.
Det må være en stressfaktor, hvis du ikke ved, hvor du skal bo efter den
1. marts?
Ja, det er det også. Jeg søger aktivt og er medlem af to boligselskaber,
som jeg betaler medlemskab til. Men det virker urealistisk, at jeg får
en rigtig lejlighed inden for den nærmeste fremtid. Derfor søger jeg
også værelser på boligportal.dk og findmehomemade.dk, for det er mere
realistisk.
Er det her på Vestegnen, du søger, eller bredere?
Jeg søger bredt på Sjælland, når det gælder lejligheder, men når det
kommer til værelser, holder jeg mig til områder som Vestegnen, Region
Hovedstaden og Amager, hvor mit netværk er. Det er vigtigt for mig at
blive i nærheden af mit netværk, så en flytning til Lolland eller
lignende ville være svært for mig.
Har du selv fundet det værelse, du bor på nu?
Ja, det er et værelse i en villa, hvor tre værelser bliver udlejet til
forskellige folk. Jeg lejer et af dem for 4.000 kr. om måneden. Det er
meget stille og roligt, og jeg har ikke så meget med de andre at gøre.
Der bor en anden lejer, men han er sjældent hjemme.
Det lyder da fredeligt?
Ja, det er meget roligt.
Ved du, hvad der sker efter den 1. marts? Er der mulighed for
forlængelse?
Jeg er ikke sikker, for det afhænger af, om udlejer vil renovere huset.
Det er et ægtepar, der ejer huset, og det er ret nedslidt med
skimmelsvamp og vinduer, der ikke kan lukke ordentligt. Men jeg leder
aktivt efter alternativer, bl.a. hos KFUK, som jeg har fået anbefalet.
Hvordan er værelset?
Det er ikke så stort, nok på størrelse med det her rum. Der er plads til
en seng, et skab og et lille skrivebord. Det var møbleret, da jeg
flyttede ind, og jeg har ikke råd til flere møbler. Men det fungerer
fint for mig.
Hvad bruger du tiden på, når du er der? Læser du?
Ja, jeg læser, men jeg har ikke noget fjernsyn. Jeg tilbringer også tid
på et værested, der hedder "Maskinen Amager". Det er et brugerstyret
kreativt værested for folk, der har haft kontakt med psykiatrien. Der
kan man lave alt muligt kreativt arbejde, som at male, skrive eller
bygge ting. Det har virkelig været en god ressource for mig.
Hvor ofte er du der?
Jeg er der fire dage om ugen. Det er vigtigt for mig at have en rutine,
så jeg står op om morgenen, går i bad og kommer ud af døren. Værestedet
åbner klokken 9, og det giver mig en god struktur i hverdagen.
Hvor boede du, inden du flyttede til Amager?
Før jeg flyttede til Amager, boede jeg i en nødovernatning på Sydhavnen
fra 1. november til 1. december.
1. november til
1. december. Jo. I nathabæret.
Hvad var det?
Det er det værste, jeg har overbevæget.
Det tænker jeg, altså nu har jeg selv
lavet frivilligt på Hilderådgade. Det er jo vanskeligt. Det er jo en
vigtighed, man møder derinde.
Hilderådgade, det er også hårdt, men jeg tror, det er bare hårdere på
Svulnhulmen, fordi jeg mødte nogen, der også har været på Hilderådgade.
Ja.
Som fortalte mig om, at ja, altså i nathabæret på Svulnhulmen, det er
sgu desværre hårdere, men jeg havde det sgu,
altså, med de andre havde jeg det okay. man måtte først komme i kl. 9.20
om aftenen, så skulle man sidde på bænk og vente i lang tid. Det var
fint nok, men det var hårdt. Og så sidde på biblioteket dag lang. Det
kan jeg ikke holde ud, fordi jeg har gjort det så mange år. Ja.
Altså sidde på biblioteket på Vestvejen og indre by. Så jeg er glad for
at komme væk derfra,
Altså, så der boede du ude i naturen? Ja. Og var hjemløs? Ja. Men sov du
i et telt?
Ja, opdelt i et telt. Det er også sjældent, at du har slået hjem.
Det er langt for langt.
Det har været plade af lus, og sådan noget, på det tidspunkt. Det har
været så ubehageligt, men det har været skønt, og det har været
fredfyldt. Når man har PTSD, så vil man bare gerne være i fred.
Men,hvis det nu stod til dig, hvis vi lader med en tanke om, at man må
bo hvor som helst, hvad kunne du så godt tænke dig at bo i?
Bare en lejlighed.
Så central, eller vil du gerne lidt væk?
Nej, det er lige meget, hvor det handler. Bare en lejlighed.
Bare i så mange år, du ikke har haft din egen adresse, eller din egen
hjem. Ja.
Øhm,
jeg haster lidt videre. Øhm, din økonomi. Ja. Den er stram,
kan jeg næsten forstå på dig. Ja.
Har du noget galt?
Ja, jeg har øhm, jeg har en kaskredit, som jeg bliver tvunget til at
betale af på, med 1000 kr. om måneden. Og den er på, jeg tror det er på
40.000 kr. i øjeblikket. Men udover det, så har jeg sagsmedkostninger,
jeg mener det er 130.000 kr.
Nå, det er for mange. Ja.
Men det er så fordi, I har taget den hele vejen, ikke? Jo,
Hvordan var det?
Det lyder som om, det har været mange år uden fast adresse?
Ja, det har det.
Lad os tale om din økonomi – den er ret presset, ikke?
Ja, det er den. Jeg har en kassekredit, som jeg er tvunget til at
afdrage på med 1.000 kr. om måneden, og den ligger på omkring 40.000 kr.
Derudover har jeg sagsomkostninger på ca. 130.000 kr., fordi jeg tog
sagen hele vejen.
Så du har mange økonomiske udfordringer?
Ja, det har jeg bestemt.
Ja.
Altså, du afhager på kaskredit, afhager du på
kvartionkostningerne? Nej, jeg har gjort, men det kunne jeg så have bare
gjort til mad. Nej. Men jeg ved, jeg skal lige måske lave en ordning ved
dem og høre, hvor lidt jeg kan aftage med det. Ja. Og de er nemlig
sværere at,
altså fordi de vil gerne have en vis stå, ikke? Jo, det vil jeg.
Jeg vil meget gerne betale dem. Ja. Men altså, prøv at højt arbejde. Så
er vi tilbage, hvor det gælder større. Ja, ja.
Fri tid var vi lidt inde på, det her maskinen, amager, og hvad bruger du
ellers din fritid på?
Jamen altså, den eneste udbygge, jeg har, er sådan en rigtig urundet, og
det har jeg indsendt mig. Ja. Og så det sats, så træner jeg sådan så
ofte, jeg kan. Ja. Det er rigtig godt for min PTSD og min æggedel. Og
så, ja,
jeg har jo en, og det vender stadigvæk, jeg ser. Ja. Og så, altså, både
fra et tålspunkt, men også fra det næste, jeg kan lige nu skaffe mig
en amager, lige af den der maskine,
maskine,
det jeg bruger, jeg har været stået der. Ja. Og selv den ser jeg. Der
har jeg holdt et hjul af hyggeløst, og jeg tror sammen, at nogle af dem
er, jeg skal hjem til en her i dag, og hjælpe ham med noget
webprogrammering. Han vil gerne lave sin egen webforretning. Så det får
jeg tid til
at bruge med. Okay.
Så er det sådan, du synes, du har meget fritid, altså, at det er sådan,
eller at det er sådan, den er jo egentlig ret god til at fylde ud?
Nej, ja, ja, det er alt for meget fritid. Jeg kan ikke, det er jo
ulideligt for mig. Ja. Altså, det er alt for, der er ingenting at lave.
Nej. Og jeg har altså været frivillig, altså, det er jo sådan set også
lidt nu her. I Maskin og Skime, der er
det faktiske frivillige også. Men det er bare ikke nok.
Nej.
Jeg var frivillig i Hotshot, både det værested, der var der, hvor jeg
var i, hvad kan man kalde det, sådan en altså, sådan en bestyrelse. Kan
de det for? Ja, det var ikke det, altså, brugerbestyrelse, som man skal
sige. Ja. Planlige arrangementer. Jeg var med i Sundhedsselskabet,
også som instruktør, som er sådan en forening af psykisk sårbare. De kan
lave sådan nogle aktiviteter, ikke? Ja. Så det her på Vestmarken, der
var jeg instruktør i badminton og minigolf og sådan noget. Men ja,
altså,
jeg kunne, og diskegolf også, der var tre. Men ja, på det smut, boede
jeg altså lige i et telt i Vestgården, så det var svært, også bare,
altså, tøj, der var rent og sådan noget, ikke? Ja. Det kunne jeg se. Og
jeg havde ikke penge til mad og sådan noget til sidst. Det gik ikke på
forhold til det. Det har jeg skygget
af, for det var fedt. Ja, det gik mig godt. Og jeg er superglad for, at
jeg elsker at spille badminton. Ja. Jeg har mødt mig til noget med
kæmpende også, hvis du kender det. Ja. Det er også en udstrækning for
socialt udsatte, som er i København. Det svarer
lidt til sundhedsforskriften. Ja. Den her løber til her. Og det er jo
mere fordi, at det eneste konsekvenser, jeg har råd til, er at betale.
Altså, og der kan du spille badminton i Amager Hallen, og boertennis, og
to ting. Kæmpende? Ja, kæmpende. Og det er nødvendigt. 345 kroner
for et halvt år. Det er en ret god lille konsekvens. Det er til
overskud, ja. Ja.
Okay. Nå, men,
Her er den renskrevne version af teksten:
Betaler du af på kassekreditten eller på sagsomkostningerne?
Nej, jeg har betalt af på kassekreditten, men jeg kunne have brugt
pengene på mad i stedet. Jeg burde nok lave en aftale med dem og finde
ud af, hvor lidt jeg kan betale af hver måned. Det er bare svært, fordi
de gerne vil have et fast beløb. Jeg vil virkelig gerne betale det, men
uden arbejde er det svært at følge med.
Vi talte om din fritid før – du nævnte Maskinen på Amager. Hvad laver du
ellers i din fritid?
Den eneste hobby, jeg rigtig har, er urmakeri, som jeg har interesseret
mig for i et stykke tid. Derudover træner jeg så ofte som muligt, da det
hjælper meget på min PTSD og generelle velbefindende. Jeg ser også
stadig nogle venner. Faktisk skal jeg i dag hjem til en ven og hjælpe
ham med webprogrammering, da han gerne vil starte sin egen webshop. Det
giver mig også noget at lave.
Synes du, du har for meget fritid, eller er du god til at fylde den ud?
Jeg har alt for meget fritid, og det er ulideligt. Der er ikke nok at
lave. Jeg har tidligere været frivillig, og jeg er det også lidt nu i
Maskinen, men det er bare ikke nok.
Jeg var også frivillig i Hotspot, hvor jeg sad i en brugerbestyrelse og
var med til at planlægge arrangementer. Desuden underviste jeg i
badminton og minigolf i Sundhedsværkstedet, som er en forening for
psykisk sårbare, der tilbyder aktiviteter. Jeg boede dog i telt i
Vestskoven på det tidspunkt, så det var svært at holde styr på rent tøj
og mad. Til sidst havde jeg ikke penge til mad, så det stoppede.
Jeg elsker badminton og er også tilknyttet Kæmperne, som er en
idrætsforening for socialt udsatte i København. Det minder lidt om
Sundhedsværkstedet, og det koster kun 345 kr. for et halvt år. Det er en
billig løsning, hvor du kan spille badminton og bordtennis i
Amagerhallen.
altså, jeg er med på, hvad den
siger, med meget fritid, men jeg synes, at du gør også meget for at få
tid. Altså, du sidder jo bare
fire hænde i en væg. Nej, det gør jeg ikke.Jamen altså, den eneste
udbygge, jeg har, er sådan en rigtig urundet, og det har jeg indsendt
mig. Ja. Og så det sats, så træner jeg sådan så ofte, jeg kan. Ja. Det
er rigtig godt for min PTSD og min æggedel. Og så, ja,
jeg har jo en, og det vender stadigvæk, jeg ser. Ja. Og så, altså, både
fra et tålspunkt, men også fra det næste, jeg kan lige nu skaffe mig
en amager, lige af den der maskine,
maskine,
det jeg bruger, jeg har været stået der. Ja. Og selv den ser jeg. Der
har jeg holdt et hjul af hyggeløst, og jeg tror sammen, at nogle af dem
er, jeg skal hjem til en her i dag, og hjælpe ham med noget
webprogrammering. Han vil gerne lave sin egen webforretning. Så det får
jeg tid til
at bruge med. Okay.
Så er det sådan, du synes, du har meget fritid, altså, at det er sådan,
eller at det er sådan, den er jo egentlig ret god til at fylde ud?
Nej, ja, ja, det er alt for meget fritid. Jeg kan ikke, det er jo
ulideligt for mig. Ja. Altså, det er alt for, der er ingenting at lave.
Nej. Og jeg har altså været frivillig, altså, det er jo sådan set også
lidt nu her. I Maskin og Skime, der er
det faktiske frivillige også. Men det er bare ikke nok.
Nej.
Jeg var frivillig i Hotshot, både det værested, der var der, hvor jeg
var i, hvad kan man kalde det, sådan en altså, sådan en bestyrelse. Kan
de det for? Ja, det var ikke det, altså, brugerbestyrelse, som man skal
sige. Ja. Planlige arrangementer. Jeg var med i Sundhedsselskabet,
også som instruktør, som er sådan en forening af psykisk sårbare. De kan
lave sådan nogle aktiviteter, ikke? Ja. Så det her på Vestmarken, der
var jeg instruktør i badminton og minigolf og sådan noget. Men ja,
altså,
jeg kunne, og diskegolf også, der var tre. Men ja, på det smut, boede
jeg altså lige i et telt i Vestgården, så det var svært, også bare,
altså, tøj, der var rent og sådan noget, ikke? Ja. Det kunne jeg se. Og
jeg havde ikke penge til mad og sådan noget til sidst. Det gik ikke på
forhold til det. Det har jeg skygget
af, for det var fedt. Ja, det gik mig godt. Og jeg er superglad for, at
jeg elsker at spille badminton. Ja. Jeg har mødt mig til noget med
kæmpende også, hvis du kender det. Ja. Det er også en udstrækning for
socialt udsatte, som er i København. Det svarer
lidt til sundhedsforskriften. Ja. Den her løber til her. Og det er jo
mere fordi, at det eneste konsekvenser, jeg har råd til, er at betale.
Altså, og der kan du spille badminton i Amager Hallen, og boertennis, og
to ting. Kæmpende? Ja, kæmpende. Og det er nødvendigt. 345 kroner
for et halvt år. Det er en ret god lille konsekvens. Det er til
overskud, ja. Ja.
Okay. Nå, men,
altså, jeg er med på, hvad den
siger, med meget fritid, men jeg synes, at du gør også meget for at få
tid. Altså, du sidder jo bare
fire hænde i en væg. Nej, det gør jeg ikke.
Nå. Godt. Ser du din familie nogensinde, eller?
Ja, men det er sjældent. Jeg vidste ikke, forstyrrer den, eller belaster
den. Nej.
Føler du, du gør det, eller?
Ja, det gør jeg.
Er det også ordentligt, at du ikke ville holde jul
med dem, eller? Ja, jeg altid havde holdt jul, faktisk. Nå. Nej, altså,
ikke med dem. Det har altid været... Marve, synes jeg, har altid været
ubehagelig. Nå. Så det gider jeg slet ikke, men det er ikke rigtig noget
med situationen at gøre. Tidligere, der arbejdede jeg bare en god aften,
for eksempel, ikke?
Så jul har du aldrig været i kæft, eller? Jo, dengang var jeg helt...
Ja, dengang var barnet, og der var gæver. Ja, og det er mere sådan et
børnestest, tror jeg lige. Ja. Er du åben? Ja. Ja.
Ser du dine lille bøger næste, eller?
Det bruger da alt det, der sker, særligt langt til siden. Okay. Men så
langt til siden, heller ikke. En år siden, tror jeg, det er. Okay.
Øh, også med dine søskende, eller?
Ja. Ja. Okay. Så de er
godt bekendt med sikkelserne, og dommen, og ophævelsen af dommen, og de
her ting?
Ja, det formoder jeg. Jeg tror, mine forældre
har sagt det. Okay. Er du bekymret
for at skulle i retten?
Ja, det er jeg. Ja.
Er det fordi, du er... Altså, dommen er selvfølgelig altid bekymrende,
men er det også fordi, du er bange for det her med, om de bliver spidt
på og slået ned på noget? Er det psykisk igen, eller?
Øh, ja, men altså, det er fordi, jeg jo oplevede tidligere, altså, i
dansk fremgående, for eksempel, at det der med at få læst op, at man er
slet taktisk behandlet, selvom man ikke falder noget, det er jo voldsomt
traumatiserende. Det kunne jeg slet ikke holde ud, altså,
og jeg forstår simpelthen ikke, hvordan det kan lade sig gøre, fordi at
ja, altså, jeg normalt optager jo ikke tingene, men det gjorde jeg lige
præcis, da jeg var i retspsykiatrisk klinik, at de der optagelser der,
for jeg vidste, at det var helt galt, altså, man kan jo, de havde jo
sagt, at jeg var psykotisk
fra det tidspunkt, men det kan man jo høre, at jeg ikke var. Altså, at
det der med at blive udsat for tvangs, altså trusler om
tvangsmedicinering er ideale, det er jo, det var det værste, jeg har
prøvet nogensinde i mit liv. Det var flere måneder, som de der troede
mig med det, og sagde, at jeg var meget, meget psykotisk,
selvom jeg ikke var det. Altså, hvis mine venner ikke havde været der,
så havde hun tvangsmedicineret mig, med antisk hos medicin, og det var
derfor, at jeg også, at det, jeg skrev om hende, det er jo, det passer,
sådan set. Men grunden til, at jeg bekymrede mig for
at komme i rang, det er fordi, at jeg var tidligere, jeg jeg skulle
aldrig have været idøbt det her, for nu bliver det ligesom en normal
fængselsstraf, hvor der ikke er noget andet. Så det bliver mig en
behandlingsdom uden længst tid. Det er fuldstændig. Og det, jeg regner
da jo ikke
med, at det ikke kan ske igen, fordi det har sket tidligere. Og det er
også derfor, at jeg ikke har lyst til at blive talt under søvn, fordi
sidst jeg blev tykket, som sagt, så blev deres konklusion, det var
noget, der var skidt i hovedet. Sådan som det rent faktisk var.
Øh, var sat til, ja, det har jeg sgu ikke heldigvis lyst med. Nej, nej.
Øh. Men det lyder til, at du har en ret god advokat.
Ja, det synes jeg i hvert fald. Ja.
Og I kan så skrække noget sammen, sådan så at du står stærkt, ikke? Og
jo. Og du får det forhåbentlig, altså. Jo, men prøv at se,
brug med at prøve at sige et slikt ord, altså. Det har de gjort, ikke?
Det der med kvalt, det der med, at en ny efterforsker, fordi de længder
ligesom at tage de ting, der beviser min uskyld. Det er det, der er
problemet. Ja. Og så er det jo nemt for dem at få mig dømt, når de bare
kan udklokke de ting,
som de mener, kan få mig dømt. Men de har også et,
jeg har et klik til også at prøve at
få det, der kommer op i klik. Øh, jeg prøver noget optimitetsprincipper,
eller sådan noget. Men det bruger de bare ikke. Og det er derfor, vi har
klaret. Ja. Og der fik jeg sådan en lille nedsmid, der, fordi der fik
jeg lyde, at de gad at høre til mine optagelser, for eksempel. Som
demonstrerer
netop det der med, at jeg er ikke psykotisk. Hvor de har foreslået, at
jeg var det. Så har jeg jo taget på forhånd.
Altså. Nu,
og jeg spørger ikke for at provokere, men har du nogensinde selv født,
at du har været psykotisk? Nej. Har du nogensinde selv tænkt, at du
kunne have noget
psykotisk træk? Nej.
Eller oplevelser, eller
et eller andet? Nej. Nej, overhovedet ikke. Nej. Og dermed så er jeg jo,
ikke psykotisk. For så har jeg ikke nogen psykotisk træk overhovedet.
Nej. Men det er
svært for dig, at du ikke er psykotisk. Nej, nej,
der er noget som helst. Og det er også, det er jo svært for mig at
eksistere i socialpsykiatrien eller det andet. Fordi de sidder jo også
og taler om deres vangforstillinger, og deres hallucinationer. Jeg er
ikke rigtig smart blevet hen på, altså det, men altså, jeg ved,
hvad det vil sige at være psykotisk. Jeg kan love det for. Og der er
ikke, nej, jeg har ikke været skyldig af det. Nogensinde. Nej. Altså,
man kan ikke gøre mig, det kan man måske godt, men jeg mener ikke, man
kan ikke gøre mig psykotisk. Altså, også hvis, altså, koncerter, jeg får
det hver dag.
Altså, det er, det har været lidt i markedet.
Ja. Det fysiske helbred, hvordan er det?
Øhm, altså, det er, jeg har et alkoholblodtryk, alt er et
alkoholblodtryk. Det burde jeg få behandlet. Det er, lige hvis det er
diastol, så skal jeg få 110 til at måle det, at jeg kan måle det. Og, så
har jeg altså også nogle jeg har nogle, altså,
det er sådan et bevægeapparat, gener, ikke? Altså, jeg har
stressfrakturer i fødderne, for eksempel, efter et soppers. Øhm, men det
er sådan nogle små ting. Altså, nogle små skamanker. Jeg er ikke, jeg
falder ikke noget ud over det. Hvad er stressfrakturer?
Ja, det er sådan en marsfraktur, der gik så meget rundt her i middel af
sidste års tid, at jeg fik sådan nogle lille små brude. Altså, jeg har
ikke fået det rømmepod og fødder, men jeg ved, at det er det, der er
tale om. Så de gik så meget rundt, med så meget
oppakning. Øhm, jamen, så bruger man sådan nogle lille små brude. Altså,
træthedsbrud, simpelthen, ikke? Og det gør altså pisse ondt nogle gange,
går til livet. Det er, altså, det har været et stort problem for mig,
hvorfor jeg ikke har kunne gå, og sådan noget. I bænkesteder, eller? Ja.
Men det er jo klart, at du bare har haft hele dit liv i en rygsæk med at
være, ikke? Jo. Ja.
Ellers er der ikke noget, jeg ryger, jeg drikker, jeg trækker stoffer.
Øhm.
Så det fysiske, trots forhøjet blodtryk, og de her træthedsbrude, de
bedre det. Ja. Har du stadig dem,
træthedsbrudene, eller? Ja, de kommer igennem, hvis jeg belaster. Ja.
Okay.
Ja, så kommer vi til den psykiske del. Ja. Og der skal vi nok holde
tungen lige i munden, fordi, øhm, jeg skal beskrive hele dit
sygdomsforløb. Ja. Hvad der har været med psykiatrien. Så hvad der har
været alt med indlæggelser,
hvornår du har haft den første kontakt, alt det der, skal vi prøve at få
det øh, ja, langt. Ja. Så godt vi kan. Ikke? Jo. Øhm.
Godt.
Kan du huske, hvornår du har den første kontakt med psykiatrien?
I 20-15-20,
der er det,
at jeg får diagnosen ADD, af en psykiater, der hedder Tone Hjertesen.
Ja. Og øhm, hun har altså afgået blodet, men altså,
hun, det var en, jeg havde et kammerat, og det var min kammerats mor.
Øhm, og ja, hun var specialist i psykiatri, og hun stigmatiserede mig,
fordi jeg talte med hende om mine koncentrationslæsninger.
Hun opspalte mig i concerta. Hun prøvede også andre, hun prøvede Ritalin
og også forskellige præparater, og via doble concerta, det var det mest
ideelle.
Og hvad er doble concerta?
Øhm, det er sådan et, det er et depotpræparat. Ja. Øhm, det er et
centralt stimulerende depotpræparat, som minder om Ritalin. Men Ritalin,
det er ikke depot. Der kører det sådan lidt op og ned, altså i
blodbanen. Ja. Men øhm,
Går Ritalin på nu? Ja. Det er præcis det samme, jeg får nu. Så det er
det der. Og øhm, det tror man så ikke på. Altså, man tror at øhm, altså,
ja, man vælger at få kastet det, hun stemmer og siger. Og så er det, at
min praktiserende læge mener
i 2016, at jeg er psykotisk.
Øhm. Okay. Så hende her i 2015, hun er psykiater. Ja. Ja. Og så din egen
læge mener så noget andet. Korrekt.
I 2016. Ja.
Og hun mener så, at du er psykotisk. Ja. Og det så indlægger dig i ons.
Jo.
Hun er råd på filer, og det er den 1. juni, tror jeg. Ja.
Og er det første gang, det bliver indlagt?
Ja. Ja. Og så bliver jeg så udskåret igen, hurtigt efter. Men øhm, skal
jeg så gå ambulant? Jeg tror, det var en måned, eller sådan noget.
Ja.
Og så er det, at jeg mister mit egenløb. Og så er jeg nødt til at
fortsætte ambulans i psykiatrien i Klostrup. Og så er vi også i 2016.
Okay. Men problemet er så meget, at øhm, altså i Klostrup,
der får jeg at vide igen, jamen, du er psykotisk. Og det vil jeg ikke,
altså, det er jeg jo ikke. Blablabla. Og så er det ligesom påstand mod
påstand, at jeg skal afslutte af forløbet, fordi jeg kan ikke, det vil
jeg ikke være med til.
Nej. Og så er det, at jeg får at vide, at jeg skal følges af en special
læge i psykiatri. Ja. Og det er så i flere timer om, og det er, det
kunne så være 2016 og 2017.
2016 og 2017, der er det Henrik Jyllander, altså ham blev privat
praktiseret, der blev fuldt af ham.
Så du vil afslutte, og det får du så ikke lov til,
så de tvinger dig til at fortsætte på samme Henrik, ja?
Ja. Okay.
Og der går du ambulant på Henrik?
Ja. Og øhm, han afslutter mig så, altså mod min vilje faktisk. Det er
helt, og det er også noget, jeg har skrevet, ja. Fordi, det gjorde han,
altså efter et lille månedsløb. Sundhedsstyrelsen har krævet et halvt
år,
og han afslutter mig før, og jeg fortæller ham, prøv at høre, du kan
ikke afslutte mig før, fordi de har sagt et halvt år. Men han er helt
glad. Hvornår er det? Det er 2017, ikke? Fordi han skriver jo, altså der
er fejl og ikke noget, så har jeg ingen grund til at gå og snakke.
Det er ligesom hans konklusion, ikke?
Okay. Og det er der, han skriver den her,
jeg har her, ikke også? Jo, korrekt. Godt. Og den sender jeg ind til
Sundhedsstyrelsen, så de har fået den. Så er det, at jeg bliver anholdt
i 2018, ikke?
Ja, det mener jeg.
Og det er tilbage til den første dom,
ikke også, du bliver anholdt? Jo. Nej, det er det faktisk ikke engang.
Første dom er i 2016, men det er, så får jeg, det bliver idømt 5 år, som
ambulant behandling for psykose, ikke? Og så ved jeg ikke, hvad der sker
efterfølgende. Altså før en anden dom kommer,
aner jeg ikke, hvad der sker. Og det ved jeg heller ikke, altså jeg er
jo ikke psykotisk. Og nu er det meget tydeligt, altså også på mit
omgivelse, at mine forældre kan ikke forstå, hvad fanden der er, der
sker. De er helt, altså hvorfor, de kræver ikke noget, hvorfor kommer
der sådan en sygeplejerske herhjemme og vil undersøge dig,
og sådan noget. Ja, ja. Altså mine venner er også helt dybt chokerede.
Men så er det, at jeg når for den anden dom der, fordi jeg siger i
videoen noget med, at jeg har lyst til at gå ud ved selvmord. Men det er
jo ikke, det er jo en privat video, der er på, som jeg ikke sender til
nogen. Det man har gjort, man har landet og søget efter det.
Og så har man fundet min præmium. Det er ikke noget, jeg har sendt det
der til nogen som helst. Så man har selv fundet det, hvor jeg skriver
privatmarkedet, og så får jeg en anden dom. Fordi jeg er jo utirante og
alt det andet.
Men ved det, altså jeg har kun, at du har en dom fra 18.
Okay. Nå. Og det er da interessant.
Men det er måske fordi, jeg ikke kan gå længere tilbage. For jeg kan
bare se, at du har i 16'en har været i arresten.
Ja, det var jeg.
Og så kan jeg se, der kommer en anmodning i 16'en. Og der kommer, der
bliver rationeret uden en, altså der kommer en anmodning om en
personundersøgelse. Den bliver så sendet af tur. Og den bliver ikke
lavet. Og så har jeg en domsudskrift fra maj,
16. maj 2018. Og det er denne her, som jeg tænkte, du tager ikke med.
Jo, men vi kan bare vågne det her.
Ja, men det her med styrelsen for patientsikkerhed, og du giver en
trussel mod hende her, Camilla.
Nej, det er faktisk ikke nøjagtigt. Det passer ikke.
Og det er i hvert fald det, der står.
Ja, det er klart, at det står, men det er faktisk ikke helt korrekt.
Nej, altså det er i 16'en, det er Camilla Elverkær. Det er i 16'en, at
jeg får denne her dom mod Camilla Elverkær. Fordi jeg siger til et F, at
hun er nødt til, altså skal jeg da ud med hende, hvis hun ikke laver
hendes fejldiagnose om.
Og på det tidspunkt havde jeg været i psykiatriske patientklinik, og byg
og landets rejse forberedte den om. Og der nægter psykiaterne, og de vil
ikke sige, at de er meget lojale over for hende, og for deres egen
fejlkonjunktion. Så på trods af, at jeg er psykologisk, så nægter de
ligesom at sige sandheden
i retten. Der bliver jeg disparat, for nu har jeg i 2016, nu har jeg
prædikatet kronisk tranget psykose, og jeg kan ikke gå ind i slittet, og
jeg har været i landsretten, og jeg kan ikke anke til højesteret, har
jeg fået at vide min advokat. Så er det, at jeg ringer til hende og
siger, at hun er nødt til at lave noget om,
ellers skal der noget, ikke? Og det gør jeg sådan i desperation, fordi
jeg tager lyd af mig selv. Jeg kunne ikke holde ud at bruge sådan nogle
forældre. Og så er det, at jeg får den der dom, men i 2016, men i 2018,
der er det altså styrelsen for patientsikkerhed, og kun det, som jeg
ved.
Fordi, altså...
Men er det noget, der er lagt sammen?
Nå, det kan godt være. Det ved jeg så ikke. Det kan sagtens være. Jeg
har sådan set det.
Jeg kigger nemlig ikke helt mere indgående på det, fordi jeg tænker, det
må være noget gammelhed,
som du siger.
Men altså, det her, det er fra september 2018.
Du kan stadig en YouTube-video,
hvor du udtaler det her for hverdagen, bla bla bla bla bla. Ikke bla
bla, undskyld.
Nej, nej, det gør jeg ikke.
Men praktiserende læge Marianne, hvor du så i udtalelsen, der i videoen,
at du er rasende, og så den 22. september, fremsender en sms til hende
her, Marianne, med ordlyden.
Det er stadig ikke kommet mig. Det er stadig ikke kommet mig over din
præcide...
Når du skælder ud, formulerer du dig også meget præcist.
Jamen, du ved, det er sjovt. Min der Marianne, hun har jo skrevet, at
jeg var skidt. Det får de ikke med. Grunden til, at jeg skrev til hende,
det er, fordi Marianne selv på sms før har skrevet til mig, før jeg har
skrevet den sms, så skrev Marianne til mig, fordi jeg forsøger jo at få
efterhenderegulanter, så ved jeg, at jeg er nødt til
at fortsætte hos en anden speciale i psykiatri. Så kontakter jeg
forskellige, stiller roligt, får på dem til det. Hende der, hun er
eneste, der svarer tilbage på sms. Hun skriver en sms til mig. Kære
Kjeld, du er skizofren. Så kan jeg ikke hjælpe dig. På en sms. Det er
der ikke nogen, der har skrevet til mig før.
Jeg er skizofren.
Så skriver jeg til hende,
så er det, at man fejltolker. Jeg skriver, at jeg husker det der. Det
skal jeg forstå, og der er hun tolker til mit trussel og retten gør det.
Det handler om, at jeg vil klage over hende jo. Så skal jeg stille en
skizofrenipædagog på sms. Og det gør hun. Og det køber man lige at nævne
det.
Men jeg kan altså ikke sige noget tilbage fra 2016?
Nej, men jeg tror, at du var retten indtil de slog dem sammen. Men jeg
har været her i retten i 2016, var det i maj eller sådan noget?
Jeg kan ikke huske det. Nej.
Jeg kan sikkert huske, at jeg stod der. Efter jeg var i retten her. Men
det har ikke været den her i 2018? Nej, nej. Det var med millioner.
Jo, lige præcis.
Jamen det er 100 procent. Jeg har også lavet en lille bagprog efter,
hvor længe jeg har. Godt nok. Og der giver de da også den her ambulant
psykiatrisk behandling, ikke?
Ja, i 2016. Men i 2018, der får jeg jo, der er jo, hvor mange måneder?
Tre måneder på retspsykiatrisk i Klostrup. Så bliver jeg overfødt til
retspsykiatrisk i St. Hans. Og så er jeg også en måneder. Så er jeg en
lang del måneder
på retspsykiatrisk i alt. Og så bliver jeg udskrevet til ambulant
overfødelse i 2019. Så det er i 2018. Da er det september 2018 til
august 2019. Der er jeg inddagt på retspsykiatrisk afdeling.
Men det står da bare ikke her. Der står jo her, tilkendelse fra ret.
Tilsagende Kjeld Andersen skal undergive sig behandling på psykiatrisk
afdeling med tilsyn af kriminalforsorgen i forbindelse med afdelingen
under udskrivningen, således at kriminalforsorgen
samler ordning, træffer slutningen af genudvikling.
Det er sådan, altså, fordi jeg har været til august 2019, så er jeg
selvfølgelig forsat ambulant fra 2019 til 2021. Der er jeg forsat, der
er jeg kun ambulant. Altså, jeg råbte,
at jeg skulle være med på det.
Så du får den her dom i maj?
Ja.
Som så er i november?
Ja, det er november, ja.
Godt nok. Nu prøver jeg lige at gøre det lidt mere for den der.
Ja, det er godt, du lige får.
Og så siger du så, at da du får det her
i 2018, kommer du på Sankt Hans?
I 2018? Ja, altså, jeg får dommen, mens jeg er i Vesterfelsen. Men dagen
efter dommen, der bliver jeg så kørt til afdeling Q81. Tror du, den
hedder Q81? Så den er ret psykiatrisk afdeling i Klostrup. Og det er
der, hvor Gide A. hun er overlæge.
Og der er så i, der er en til, det har jeg også reddet op, det er en til
april
2019. Altså, hvor du er, altså, på en lukket, eller?
Ja, ja, ja, det er ret psykiatrisk. Jeg lukker det, og det er ligesom,
ja, B og B, eller hvad det hedder. Ja, okay. Ja, så der er der til, og
det er ikke ambulans, det er indviklelse. Der må jeg komme ud og alt det
der. Men så for april 2019,
der er det, at jeg blev født til Sankt Hans R3. Øhm.
Hvordan var det?
Altså, voldsomt angstbrukerende. Jeg var virkelig, virkelig, det ville
hamre bange og angst, fordi jeg troede jo, at jeg skulle tvangsmisneret
igen. Noget af det gik, at hun,
fordi min venner kom,
altså, jeg har en kammerat som jurist, og en, der er jurist, og fordi de
kom og talte en sag til til et afgørende møde, hvor hun ville
tvangsmisneret mig, hun meddelte det til det her møde, at nu ville hun
prøve at få en tvang. Min bistandsfører var der, mine venner var der.
Så det møde, der fik de overtalt hende til, i stedet for at give mig
tvangsbehandling med medicin, så kunne jeg tale med en psykolog i stedet
for, til kognitiv terapi.
Og det der var blevet løjet fra,
at hun sagde, du skal jo have en behandling, det har rasklige råd sagt,
og det er jo også en behandling ved psykoterapi. Og så flyttede vi over
til Sankt Hans, uden bare efter, og så talte jeg med en psykolog, fordi
det var jeg jo nødt til at undgå, men hun forstod jeg ikke.
Hun var ikke med på den der. Så hende afskudte jeg også, men der kom jeg
derovre,
og der var jeg også.
Så på Sankt Hans talte du med en psykolog? Ja, fordi jeg var tvunget til
det her. Hun var ikke næsten i signalen. Hun var ikke klar over, at hun
var næsten i signalen. Det var derfor, jeg talte med hende, fordi hun
var tvunget til det. Og så var jeg indlagt indtil august 2019.
Der blev jeg udskrevet til ambulantopfølgningen.
Yes, august 2019. Ja. Og hvor var den ambulante behandling henne?
Roms. Ja, i København. Og der er det så, at Kælder Jansen, det er den
årlige, jeg møder før, da jeg kommer fra Sankt Hans. Og det er pisse
mange, fordi jeg tror jo igen, at det er sådan, jeg ser ham. Så før
først en samtale med ham,
der er virkelig, at folk sover og alt det her. Men så opdager jeg, at
han er utroligt behagelig og har et sympatisk menneske, og han siger,
jamen kan du jo ikke psykologiske? Derfor kan jeg jo ikke transplante
dig. Og der var jeg ved at græde af lettelse. Altså der var hele...
Så der jo er på Sankt Hans, hvor der faktisk ikke er andet end det her
koncert?
Det gør jeg heller ikke på Sankt Hans. Jeg får faktisk ingenting.
Nå.
Overhovedet. Jeg får min antidepressivbehandling, som er en stille og
rolig behandling. Det er bare lykkepiller. Men jeg får ikke andet end
det. Og så går Pelle Jansen på barsel, kort tid efter. Så får jeg nogle
andre læger,
og så bliver jeg udskrevet og får ham ved Hans Rathen. Ambulant. Jeg er
også en fornuftig læge. Det er ham, der starter mig op i concertet igen.
Okay. Og han er måske lidt forsigtig, fordi han har læst, at det gør mig
fragende, psykotisk og utilregnelig. Han finder så ud af, at det ikke er
tilfældet. Og jeg samarbejder selvfølgelig med ham. Og det ændrer altså
fuldstændigt min tilværelse af at få det her concert til det bedre. Og
så er det, at Hans Rathen går på pension,
og så kommer Pelle Jansen tilbage igen og overtager den ambulante
behandling i 2020. Og så er det, at han i september 2021, så laver den
her erklæring, hvor han får, at der er ikke noget,
jeg har sættet ind, du sidder med. Ja, lige præcis.
Det må da have været en dødens dag for dig.
Ja, og det skulle blive kortvarigt. Og så tog 14 dage efter, så ringer
hende der dårligt på politiet og siger, at nu er jeg sikker på æres- og
fredskrækkelseørelsen.
Ja. Hvordan var forløbet i København? Og hvordan var forløbet i Roms?
Altså, hvad...
Jeg forsøgte jo at få en masse hjælp. Normalt sagde jeg ikke meget for
at rejse ud efter hjælp. Men jeg ved, at jeg er nødt til at gøre det,
når der er behov for det. Og jeg spurgte Amanda Beck, som er meget sød
også i Københavns Kriminelforsorg.
Og hendes efterfølgende, Martin, spurgte jeg som hjælp. Og helt konkret
til f.eks. mad, bolig, hvor skal jeg gå hen? Der var corona ofte, og jeg
var nødt til at ramme rundt hele dagen, fordi jeg havde ikke nogen sted
at være. Alle de små ting spurgte jeg faktisk om.
Der var ikke nogen hjælp at hente. Og sidst, da Peter Jansen ringede til
ham og spurgte, så forsøgte han at søge et depositum, og som jeg kunne
få lånet til et depositum af en forening. Det kunne jeg så ikke, men det
var ligesom det.
Det var søde mennesker, men reelt set har de jo ikke hjulpet mig. Og
hvis jeg havde fået hjælp til det økonomiske, og til at komme videre i
mit liv, med den advokaten, jeg nu har fået fat i,
på grund af Peter Jansen, hvis det var sket tidligere, så havde jeg jo
aldrig fået hjælp. Jeg er lidt bitter over, at det var ikke fordi, man
ikke vidste, hvad der skete, men man gjorde ikke rigtig noget. Jeg fandt
sgu da høre. Jeg var lidt desperat der.
Jeg ville gerne have haft noget hjælp, for det er jo det, I er til. Det
er jo ikke kun for at straffe mig, det er også for at hjælpe.
Jo, i et vis omfang. Lige præcis boliger er jo for at hamre svært at
hjælpe med. Jo. Jeg hører tydeligt,
hvad du siger,
og det er også frustrerende, at sidde på den anden side,
måske er det for mig,
men det her med at vide, når jeg sender dig ud af løg hånden, så ved vi
bare ikke, hvor vi skal gå.
Den tanke er jo heller ikke rar, at sidde med som vidt muligt.
Vi prøver at hjælpe så meget som overhovedet muligt, men vi har bare
ikke nogen særlige kontakter
til kommunen.
Det der du skrev på hende, var den akutmæssigt, kom vi til at tænke på?
Nej, men det er undersøgt. Vi har undersøgt det to gange, i 2017 og så i
2021 i Heddersvigs Rødovre og Høje Torstrup Kommune. I Rødovre var jeg
ikke berettiget til at komme på listen, i Høje Torstrup var jeg faktisk
heller ikke, og i øvrigt var der knap et års endtetid
i Høje Torstrup. Men det ved du også, at sådan er systemet, det sagde
jeg.
Okay. Men, hvis jeg så forstår det rigtigt, så fra at du kommer ud fra
Sankt Hansa, har du ikke været indmakseret?
Jo, der var en i dag,
men det satte jeg da op. Jeg forsøgte jo at gå til mor, det var måske
omkring den 1. november, fordi i det øjeblik, politisk kvinde Dorte, hun
ringede og præsenterede mig på en højsikkel,
så kunne jeg ikke mere. Jeg havde jo ikke været med, så på det
tidspunkt, så stod jeg nævnt i, og havde ikke nogen penge, så tænkte
jeg, nu gider jeg ikke at leve mere, og det gad jeg heller ikke. Jeg
pisse i mig selv over, at det ikke lykkedes, men så forsøgte jeg at gå
til selvmord, men da det så ikke lykkedes desværre,
så var jeg nødt til at tage på devej, som det hedder.
Du må jo spørge om det her, hvad gjorde du?
Jeg forsøgte at gå til selvmord, både ved her i Albu Brølling, og ved at
skaffe det her op.
Var der nogen til stede?
Nej nej, der var kun jeg. Men det skulle have lykkedes, derfor gad jeg
ikke flere sigtelser. Jeg havde lige fået livet tilbage, da jeg fik
ophævet dommen, og så kommer ringer hende der fra Vestegnens Politi.
at det kunne jeg ikke over, men der var jeg en enkelt dag på Digevej,
fordi det ikke lykkedes. Og så blev jeg udskrevet derfra, og så tog jeg
på Sundholm.
Og Digevej, det er?
Jeg tror også, at det hedder Psykiatrisk Center Amager.
Og der var du så en nat, og der mente de, at det var forsvarligt nok at
udskrive dig næste dag?
Ja ja, det var jo ikke noget hotel, som de sagde. Det var også rigtigt,
jeg gad jo ikke at være der, men det var, ja, du ved hvordan det er. Så
der var jeg en dag.
Det var hårdt.
Ja, men jeg fik også talt med Peter, at jeg ville være der i forsøg.
Og hvordan har du det nu? Har du stadigvæk nogen selvmordstanker?
Nej, ikke nu, det har jeg ikke. Altså, man kan sige, at jeg har jo mere
eller mindre kroniske selvmordstanker, men der hvor det bliver et
problem, det er, når det bliver til impulser. Altså selvmordstankerne,
det er der så mange, der har. Det er ikke det, der er farligt,
det er mere, når det er impulser, som man ikke kan lade være med at
handle på. Altså, man kilder ikke det, og man har ikke lyst til at leve.
Men ikke impulser, som er det, man skal reagere på. Det har jeg ikke.
Hvordan er systemet for mange?
Fuldstændig meget, meget, meget roligt. Altså, det er, i forhold til
det, jeg har været udsat for, så er det sgu, altså, jeg har været i
systemet, jeg kender mange, der også har været udsat for det. Jeg har jo
aldrig været fysisk voldtig i mit liv. Altså, uanset hvad man truer mig
med, eller gør ved mig, så kan man ikke gøre mig voldelig og
utilregnelig. Det kan man bare ikke. Så det er sådan set, som det er.
Men grunden til, at jeg spørger, er jo fordi, at du kan skrive meget
vredt.
Ja, det er rigtigt.
Altså, hvor jeg sådan tænker, en ting er, at man er ud af reagerende,
men man kan jo også godt være aggressiv i sin talemåde,
i sit kropssprog og sådan.
Det er rigtigt.
Og det synes du ikke, at du har udfordring med? Her bliver du, altså,
når du prøver, her bliver du da ikke galt, fordi du føler, at der er...
Ja, jeg vil jo slut på livet, og det er det, som ranger. Det er det,
altså, der er en del af Marianne Jeffery, eller hvad hun hedder, ikke?
Ja. Der er det tidspunkt, hvor hun skriver, at jeg er skizofren. Altså,
hvis man er læge, så ved man godt, hvor alvorligt den, der modtager, når
det ikke passer.
Og på det tidspunkt var jeg jo her, og der var jeg også her, for
eksempel, hvor jeg kunne komme ud og ramme rundt hver dag, ikke at
foretæppe noget, og have den her,
hvilken diagnos, og så skriver hun ovenkøbet, at jeg er skizofren.
Hvor meget skal man som menneske egentlig kunne holde ud, før man...
Altså, ord er én ting, ikke? Men fysisk vold.. Der vil jeg faktisk
vove at påstå, at de fleste ville have reageret fysisk i de
situationer, jeg har været i og også de steder, jeg har været i det
danske samfund. Der er det meget normalt at reagere med vold. Uden
at være psykotisk. Og jeg mener, at det er lidt naivt at tro, at man
kan udsætte folk for det ene og det andet i de flere år, samt tage
resten af deres liv fra dem, uden at forvente, at der er en
reaktion. Det tror jeg er en naiv forestilling, hvis man tror andet.
Men det er jo også et udtryk for desperation, ikke?
Jo, det er kun desperation.
Du er presset op i det, eller tegnestekro, må jeg sige, ikke?
Kun derfor, jo. Udelukket derfor. Og jeg er ikke bedre end andre
mennesker. Det er ikke fordi, jeg er sådan en buddhistisk munk. Jeg
har aldrig nogensinde været fysisk voldelig. Uanset hvad man gør,
aldrig nogensinde.
Når nu du skal i retten, skal vi jo nok forvente, at der kommer en
dom. Hvad håber du, den dom kunne være? Hvis det stod til dig,
hvad skulle den dom så være?
Jamen, frifindelse. Det er den eneste dom, jeg kan acceptere. Fordi de
ting, jeg har skrevet, jeg har jo ikke haft noget valg. Altså, hvad
skulle jeg da ellers have gjort? Jeg havde jo gjort alt andet forinden.
Jeg tager for, at jeg har brugt min dom. Jeg har da ret nødvendigt.
Selvfølgelig skal jeg da straffe mig for, at jeg købte den på min liv.
Det kan da ikke være nødvendigt. Men, altså, hvad fanden skulle jeg da
skulle gøre?
Men, men, det... Jeg kan selvfølgelig godt forstå... Jeg tror, de fleste
ville sige, når de sidder i dit sted, at de håber på frifindelse. Men,
men, der er jo også... Der er jo også andre domme, man kan få. Der er jo
selvfølgelig afsoning, men der er jo også betingede domme. Kunne du være
interesseret i det? Altså, lidt ligesom, at du skulle komme til tilsyn
inde i København. Skulle du komme i tilsyn, hvor end din adresse nu
bliver, ikke?
Jo, jo. Jo, det er da fint. Mit problem er jo hele tiden, at man vil
give mig en dom, og så vil man tage min autorisation fra mig i samme
forbindelse. Så jeg er sådan set ligeglad med, hvad den dom giver.
Selvfølgelig vil jeg da ikke ind og afsone, hvis det er... Man vil altid
vælge det, der er mindst indgribende. Og det er jo betinget domme,
selvfølgelig. Men altså, jeg tror, man har da ikke forstået, hvad det
handler om for mig? Det handler altså om at komme i gang med at
arbejde."
, som det er. Og hver gang... Men kan man få det igen?
Altså, kan man få sin
affektivistion igen? Ja, og det er jo det, vi arbejder på nu.
Ja, og hvordan gør man det?
Det er advokaten, en advokaten, som står til Justitsministeriet.
Og det var hun i gang med,
da... Og så dompede ophed, det har hun også gået foranstalt ved. Og så
er det de nye sønner, som kommer, som udlægger det for mig
igen. Okay, på den måde.
Altså, jeg ved ikke, det er jo... Det er jo en mareridt bomber, fordi...
Altså, jeg har jo gjort... Jeg har krevet til Institut for
Menneskerettigheder, til Ombudsmanden, til Gudavdragmanden, til dine
borgængere, har jeg skrevet om. Altså, vi ikke...
Jeg har jo brugt dem hjem.
Jeg forhandler min dom på noget, jeg ikke har
fejlt og aldrig har fejlt. Altså, og den er ude i læsningstid. Og så er
jeg hjemløs. Og jeg gør alt, hvad man kan. Altså, hvad vil andre folk
gøre? Altså, nu har jeg til løs min e-mailadresse liggende, og det er
anonym e-mailadresse. Jeg kan ikke se, hvem det er til. Det hedder et
eller andet...
Jeg tager der nogle bogstaver ind, og jeg ved ikke, hvem det er, jeg
sender til. Så jeg sender bare ud i panik, som en eller anden form for
nedråb.
Hvem er det? Du ved ikke, hvem det er, du sender til? Nej. Hvordan har
du fundet de e-mailadresser? Det er fra dengang,
hvor medlemmerlægeforeningen... Aaaah... Jeg er nødt til... Jeg står i
en situation, som er ligesom i en amerikansk film, ikke? Hvor man altså
er truet på ens liv, faktisk, og ens tilværelse. Fordi man er fået en
fejl-denose. Og man gør alt, hvad man kan. Og man
kommer an en sted, og restsystemet er ligeglad. Primætforsorgen, de
foregår ligeglade. Per Janssen, han gjorde, hvad han kunne, men han har
jo også accepteret, hvad der skete. Hvad havde man forventet? Altså,
uden læsningstid. Jeg ved jo ikke, hvordan det blev ophævet.
Nej, det ved vi jo ikke på længere tid.
Det er som om, forholdene er sådan lidt... Altså, jeg siger ikke
uanvendigt. Jeg har oplevet det, jeg har ligegyldet det. Jeg kunne ikke
bare... Nej, jeg har gjort alt. Og så sætter jeg en tekst rundt. Og det,
jeg sætter rundt, det er jo ting, jeg har skrevet til myndighederne.
Altså, det er jo fakta. Det er jo ikke engang loven, det jeg skriver.
Jeg har ikke skrevet noget, der ikke passer. Altså, og så... Så er man
sådan lidt drejtig, at man vil forlænge... Altså, så får jeg opdommet
ophævet, og så bliver jeg anklaget for det her, så man kan forlænge
min fattigdom. Så man kan
udskyde at få min lægeadoption igen.
Så er der gået ni år, uden jeg har arbejdet ni år. Det kan man jo ikke
så længe. Så er min liv jo ødelagt. Jeg kan ikke få familie. Jeg kan
ikke få karriere. Det hele er ødelagt. Så går der en ny dom. Jeg havde
en lille, lille chance, en lille håb, da dom blev ophævet.
Altså... Og så kommer det her. Jeg synes, det er så modbydeligt.
Altså... Jeg kommer jo ikke til at overleve på sigt. Ikke endnu. Der
skal jeg nok overleve. Men altså, at komme ud og fikse det efter ni år,
eller sådan noget. Altså, jeg ved ikke, hvad jeg vil på fra folk, de
tror.
Hvorfor tænker du, at du fikse det i ni år? Altså, hvor har du den...
Nej, fordi så er der gået ni år. Jeg er kommet ud og fikset det. Efter
ni år har jeg været på arbejdsmarkedet. Det kan man ikke. Og jeg har jo
skrevet politiet, før jeg har sendt den rundt.
Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne.
Hvad er det, man vil have mig til at gøre?
Det forstår jeg ikke. Og så... Og så skal jeg fikse det, fordi jeg
kæmper for,
at jeg kan afgå.
Så er man tidsmæssig korrekt. Der kan man jo læse af dig. Jeg har ikke
nogen steder at bo snart. Fordi vi er blevet ude. Det var jo på et
tidspunkt. Det var også tidsbegrænset. Jeg spurgte ikke på et tidspunkt.
Inden længe alligevel. Jeg forstår simpelthen ikke, hvad det var.
Altså, hvad man ville opnå ved at... Så det er derfor, jeg tænker, at...
Jeg er ligeglad med, hvad man egentlig gør. Jeg tror, at mit liv kommer
til at kunne stå, når det er, at jeg får en nydom. Det ved vi jo ikke.
Nej, det ved vi ikke. Og sådan er det jo hver dag.
Ja.
Det... Altså, man kan jo sige...
Vi ved jo ikke, hvad det område ligger væk på, derovre. Man ved jo ikke,
om han ligger væk på de her udtalelser, der har været fra de tidligere
psykiater, eller han ved...
Altså, det ved vi jo ikke.
Og vi ved jo heller ikke, hvad andet han kommer til at sige. Men det
eneste, jeg får råd til, det er, at det er... et mur af modsvar til,
hvad end der får kommet. Ja. Af beskyldninger, ikke?
Eller anbefaler.
Det har du også ret i. Det er bare... Det er et mål. Og så skal jeg
sidde og give ret til det. Jeg skal sidde og forholde mig til nogen og
sige, jeg vil bare gerne nyde af det liv, og så skal jeg sidde hele
tiden og forholde mig til,
hvor dårligt jeg havde det sidst. Altså, det giver bare... Ja, du har
ret. Ja.
Så...
Ja, hvad fanden skal jeg sige her?
Ja, men du beskriver det så fint, så jeg synes ikke, der er noget, du
skal sige overhovedet. Og du må sige til, at du har brug for en power.
Nej, overhovedet ikke. Men jeg kan selvfølgelig forstå din frustration.
Det må være svært at forstå, hvor man står, når man egentlig gerne vil,
når jeg er nede, ikke?
Jo, præcis.
Din PTSD, hvornår kommer den?
Den... Den kommer især efter Gidele. Altså, det jeg oplevede med hende.
Altså, med nogle truer på, med tvangsmissionering. Det tror jeg selv, i
hvert fald. Det er min egen forklaring.
At du er diagnostiseret med det, eller?
Ja, Peder Janssen, han har i hvert fald...
Ja.
Det er efter de oplevelser, jeg har haft med hende.
Og hvornår bliver du diagnostiseret?
Hmm...
Det er noget, vi har talt om, han og jeg, igennem det forløb, vi har
haft. Og hvornår præcis han gør det, det ved jeg ikke. Jeg tror, han har
skrevet det lidt udskrivelse. Ja, det har han. Altså, der er nok skrevet
noget mere.
Det tænkte jeg også,
at prægnede alt gennem papiret, men nu kan jeg jo næsten ikke finde ud
af det. Nej. Øh... Det fortsætter.
Ja.
Jeg ved ikke, hvis der er... Jamen, der er kun sådan en konklusion, og
så her, diagnoser. Men der står bare ikke, hvornår det er. Der står, du
har den her ED, og så står der posttraumatisk belastningssyndrom,
og depression, som er velbehandlet. Der står bare ikke, hvornår den
kommer, den her diagnoser.
Du kan spørge mig om det, hvis det er.
Ja, lige præcis. Og når jeg skriver til ham, så kan jeg jo lige høre ham
ad, om han kan huske, hvornår. Det har han jo kunnet notere.
Ja.
Øh, okay. Men det er noget, han diagnostiserer?
Øh, ja.
Øh... Du snakkede jo om, at du fik det her depot,
vil du sige? Ja.
Hvordan gælder det?
Lige nu, så henter jeg det på apoteket, der er 14 dage.
Og fikser det selv, og er det helt over med det?
Ja, det skal jeg love for. Altså, det er... Jeg er blevet bedre på alle
planer, end jeg var. Altså, i dag fik jeg for eksempel, altså i 2014 og
2018 og alt det der. Øhm, jeg sover bedre, jeg er meget rolig og
afslappet. Alt er lige.
Altså, jeg kan forkylde mig, jeg kan aflede mig selv. Det er meget
vigtigt. Altså, at jeg kan aflede mig selv, for hele tiden tænke på,
hvor enormt vi kommer til at blive. Det kan jeg gøre nu, det kunne jeg
ikke tidligere.
Er der noget, vi ikke har været inde omkring, i forhold til det
psykiske?
Nej, jeg synes godt, du kommer ret godt igennem. Jeg kan ikke lige...
Altså, deprimeret er jeg nok ikke så meget. Det tror jeg faktisk, at jeg
er.
Nej.
Maskerer det godt nok. Jeg får også medicin for det, men jeg burde være
trappet ud. Men bruger alt det, der sker, så er det eventuelt, at jeg er
trappet ud af den antidepressiv medicin.
Ja.
Det er nok et dårligt tidssprung at gøre det på. Men ellers så skal jeg
ud af den.
Ja.
Alkohol og stoffer?
Du drikker ikke?
Nej. Har du aldrig gjort det?
Nej.
Jeg har ikke brugt en hel skjult rækker af det.
Nej.
Har du fået selv stoffer? Nej.
Ikke et række efter brug? Nej.
Har du prøvet det?
Ikke rigtigt. Altså sådan noget som HASS, har jeg faktisk aldrig prøvet.
Nej. Og heldigvis, fordi så tror jeg, at hvis man har ADHD eller ADHD,
så tror jeg, at det hjælper. Desværre. Det er det. Jeg er glad for, at
jeg aldrig har rådet. Jeg tror ikke, at jeg aldrig har rådet. Jeg har
aldrig prøvet at råde i HASS. Men jeg har lige rigtigt prøvet noget i
det hele taget.
Nej. Har det været det? Ja. Overvundet, eller hvad?
Man kommer jo alle sammen igennem ungdomsår,
og sådan noget, hvor alt muligt er spændende.
Jo, jamen, der har jeg været meget ... Det har aldrig været lige så sej.
Det har jeg aldrig prøvet. Jeg har aldrig haft behov for det. Og så er
jeg blevet så voksen. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle kunne give mig andet
end et socialt erot og pladidrom. Ja, det er jo ...
Det er sgu en svær afhængighed, ikke?
Jo, og det er jeg glad for, at jeg ikke skal slås ud fra salg. Ja, det
er jeg også.
Har du nogen andre problemer, fra noget afhængighed?
Tænker du på en duttonomi eller ... Nej.
Din fremtid. Hvad kunne du godt sætte dig for i din fremtid?
Jamen, det er chancen hele tiden. At få lov til at arbejde tilbage.
Sætte sig til familie. Og leve et stille og roligt liv.
Og så har du tidligere været i kontakt med Kriminalforsorgen,
da du ligesom har haft den her job.
Var du mødestabil, og passede du det?
100 procent.
Yes.
Selvom jeg nok godt kender svaret, så skal jeg bare,
fordi det står her rent af pligt, så skal jeg lige spørge dig, om du
stadig er sikker på
mentalundsøgelsen?
Ja.
Det er du stadig sikker på, at det vil du ikke?
Ja, korrekt. Men det kan du nok ikke skrive, vel? Og måske har du
skrevet det, men det skulle jo bare ... Det skulle jo ikke ... Jeg har
brændt lidt i en beskyttelse med tidligere dårlig erfaring med
mentalundsøgelsen,
som jo har vist noget, der har været objektivt forkert. Så derfor er jeg
ikke allerede sikker på, at jeg ikke får at læse samarbejdet.
Det er skævt ondt, ikke?
Godt. Så er der faktisk ikke så meget andet tilbage, end at vi bare lige
skal lave den her samtykke.
Skal vi gå videre?
Ja.
Nej, det skal vi prøve omrørende, at vi kan prøve det igennem.
Så skal du endelig råbe højt.
Jeg fik også lige præciseret noget, ved at der stod en dom der,
og så stod du uklart i dommen. Ja.
Vi kan prøve at få det rent, fordi det betyder altså noget. Du skal jo
altid gå ind og få din doms...
Altså få domsenskab,
så det er kontaktretten, ikke?
Jo. Jeg bruger det også godt. Jeg er bare... Man magter ikke... Nej. Det
er også lidt med at få alt andet i hovedet, som ikke rigtigt... Ja, det
er lidt... Præcis, altså.
Kan han have overlægger?
Jo.
Jeg ved jo, at han kan finde... Jo, jo. Jeg ved ikke, om der er andre
steder.
Lige derinde på Svalmølle, hvor jeg... Så skal jeg prøve at læse...
Er det Møntmestervej? Det er derinde på...
Ja, der tror jeg lige, at vi kan flyve ved.
Ja, det er herinde på Vest.
Der er det Svalmølle. Østerbro. Det er sjovt, når de skriver råbt. Det
skriver jo ikke meget... Nå, okay.
Men så må jeg være ved den her kasse.
Det er et råb. Kom så. Bare skriv, at det er råbt.
... København.
Ja... Men er det... Det er det nok, synes jeg, at det er København. Det
er jo Sankt Hans, men altså... Men det er jo også København.
Det er det.
Prøv at se her.
Vi står jo lige her. Nå...
Okay, så kan du bare...
Karl Nielsens Allé.
Ja, det er det. Nu har jeg så troet, at gulden kan det.
Det kan det ikke.
Den krænker jeg lige ud.
Og så får du lige lov til
at læse den igennem.
Ja...
Perfekt.
Så kommer du der bare væk.
Yes.
Vil du have en koffe med i om natten?
Øh... Ja, perfekt.
Nogle spørgsmål?
Noget, jeg skal belyse for dig? Noget, der... Jeg er rigtig glad for, at
vi kom så meget igennem, faktisk. Ja.
Altså, det er...
Altså, at det er set og præciseret.
Og udviklet. Så det var uden ærger. Uden ærger. Det var langt, men...
Du var hårdt hård.
Ja, det var...
Det var glad for, at det skulle i.
Og hvis der nu opstår et eller andet, når du sidder i bussen, eller i
aften,
så sender du bare en mail,
eller ringer til os, eller hvad du nu endelig har trykket.
Er du i tvivl om, hvad der sker nu?
I forhold til...
Nej, altså ikke i forhold til dit arbejde. Det er det i forhold til de
andre. Altså med oplysninger, konkrete datoer og sådan noget.
Nej. Har du behov for, at når psykiaterne har truffet en beslutning
herfra, at vide, hvad hun beslutter?
Øh... Ja, det skal jeg jo næsten have at vide på den måde.
Ja, ellers får du det... Du får det at vide i retten. Nogle kan jo
synes, det er meget rart, at de ved, når de møder ind i retten, om
psykiaterne har sagt, vi anbefaler en tal, eller vi anbefaler ikke mere
ting.
Ja, det vil vi jo meget gerne
vide og forstå.
Skal jeg så bare sende mig en mail,
eller skal jeg ringe til dig? Hvad foretræder du?
Du kan meget gerne sende mig en mail.
Skal du i stedet til
udføre mig også lidt værts?
Nej, det er ikke nogen vigtig tid.
Du må også have hans prognos.
Jo, altså... Hvad foretræder I her?"
Jeg var meget, meget tæt på at give op efter den rædselsfulde og fornedrende
personundersøgelse, men pga. "S", som havde været med mig hele vejen i
tankerne og udleveret sig selv alene for at trøste mig, og "T", som jeg tog
direkte hjem til efter undersøgelsen, overlevede jeg.
"I" ringede sørme også til mig, og jeg var lykkelig for at høre hans stemme.
Disse mennesker ville skide højt og flot på hvad en filosof-anklager og
psykiater mente om mig, og derfor var de mine venner, og med deres støtte
kunne ingen rokke ved mig. Hele verden kunne rotte sig sammen mod mig, dan
samlede danske stat og alle dens hadske og sadistiske håndlangere kunne
stille op i samlet flok og kaste sig mod mig med al deres styrke, og de
ville ikke kunne røre mig det mindste. Fordi jeg havde venner, der kendte
mig som den person jeg i virkeligheden var, kunne ingen forudindtagede
anklagere, socialrådgivere, psykiatere mv. gøre mig noget.
At jeg havde mødt "T" på Kalvebod Fælled i sommers ved et tilfælde, at han og
jeg klikkede med det samme og at han fortalte mig om det nye, det eneste og
sidste værested, hvor han og nu jeg kom, var virkelig et tilfælde, men det
var noget som dansk psykiatri ville ærge sig over var sket.
For nu havde jeg mødt den ene af værestedets initivtagere at kende og han var
guld værd for mig og for alle andre der havde mædt ham. Det var jo det alle
sagde, når han ikke var til stede. Når jeg talte med de andre brugere af
værestedet på tomandshånd, fortalte de ofte spontant hvordan de havde mødt
denne initivtager og hvad han havde gjort for dem. Alle havde hver deres
historie, alle var taknemmelige for den hjælp han havde ydet dem, ofte i en
akut og alvorlig situation, hvor han var kommet stille og roligt og alene
ved at tale med dem respektfuldt og empatisk, lyttende og oprigtigt
interesseret i dem havde talt dem til ro og ofte forhindret tvang og
overgreb.
Det var på den måde at han havde rørt mange brugeres hjerter. Det var meget
unikt og han og det han havde skabt var værd at værne om med alle kræfter.
Min advokat havde ringet her til aften, men fordi min gamle og defekte
telefon ikke kunne tåle kulde, genstartede dem da hun ringede. Jeg vidste
derfor ikke hvad hun havde at fortælle mig. Men hvad kunne hun oplyse mig om
nu? Ingenting. For Anne havde fortalt mig at "sagen var sendt ind til
retten", at der intet var at gøre for mig, at alle de beviser jeg havde
sendt til politiet ikke blev inddraget i min sag og at jeg underforstået
derfor var dømt. Når politiet kun havde fundet "beviser" for min skyld og
ikke min uskyld, var løbet kørt og jeg havde tabt. Alt. Så jeg havde fået en
dødsdom inden jeg havde været i retten. At man havde fjernet den pågældende
efterforsker fra min sag fordi hun nægtede at lytte til beviserne for min
uskyld var jo så totalt ligegyldigt, når sagen nu var sendt ind. Så det var
rent pro forma at efterforskeren var fjernet. Det betød intet.